Polititjenestemand sigtet for stillingsmisbrug og blufærdighedskrænkelse

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) har tirsdag den 20. januar 2015 sigtet en polititjenestemand fra Sjælland for stillingsmisbrug og blufærdighedskrænkelse. Polititjenestemanden mistænkes for fra sin tjenestemobiltelefon at have sendt flere sms-beskeder og billeder af seksuel karakter til en kvinde, som polititjenestemanden havde en tjenstlig relation til.

Polititjenestemanden er afhørt til sagen og nægter sig skyldig.

Når Politiklagemyndigheden har afsluttet efterforskningen, vil sagen blive videresendt til Statsadvokaten i København, der derefter træffer afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at rejse tiltale mod den pågældende polititjenestemand.

Sidst opdateret: 22.01.15 11:39