Politiklagemyndigheden har besluttet at undersøge en episode, hvor politiet efter det oplyste skulle have anvendt peberspray overfor en 17-årig autistisk dreng

Den Uafhængige Politiklagemyndighed rettede tirsdag den 26. maj 2015 henvendelse til Nordsjællands Politi og bad om nærmere oplysninger om en episode, der havde været omtalt i "Ekstra Bladet".

Ifølge medieomtalen fandt episoden sted den 2. februar 2015, hvor politiet var blevet tilkaldt til en institution, hvor den 17-årige optrådte ophidset. I den forbindelse skulle der efter det oplyste være blevet anvendt peberspray overfor den 17-årige.

Politiklagemyndigheden behandler klager over politiets adfærd i tjenesten og efterforsker straffesager mod politipersonalet. Politiklagemyndigheden kan beslutte at iværksætte en undersøgelse af egen drift.

Sidst opdateret: 26.05.15 14:46